Roskilde 2014
- Detaljer
- Oprettet: lørdag, 2. august 2014 20:12
- Skrevet af Kim M
Så fortsætter jeg hvor Dan slap.
Kunst og tis har altid været nært beslægtet
Fredag
Bag fra Orange scene lød bandet utroligt brutalt og mine tanker vandrede til en perfekt verden hvor Nuclear Death spillede til en jublende folkemængde. Det viste sig at være Deftones og de lød ikke det fjerneste sindssyge fra foran scenen. Jeg mødte op med Zorn og Doom og vi begav os ud i sommeraftenen på jagt efter eventyr, ok øl.
Modsat Dan havde jeg benyttet mig at mine presseprivilegier og slået mit telt op på den beskyttede campingplads, hvor kun de modneste og mest afdankede journalister må bo og sove længe. Dem her ser man ikke mange af ude i pitten.
Hvad sker der for den ekskluderende flagpolitik? I havde alle sammen været kommunister nu hvis ikke Finland havde redet jer.
Vi hang ud foran Esperanto madboden og lagde et program. Det sidste jeg kan huske er at Zorn for en glædelig overraskelse når det viser sig at Bl’ast! har rekrutteret trommeslageren fra Queens of the Stone Age. Noget af en karrierederoute for ham, men en kæmpe gevinst for bandet. Jeg var forbløffet over hvor stramt det var, holdt sammen med den fremskredne alder hos bandet. Glædelig overraskelse dem.
Det glæder mig at MOA stadig er oppe. Det minder mig altid om dengang de rullede min stive makker og taggede hans strømper og underbukser.
Lørdag
Til min forbløffelse var Ronnie modnet meget siden sidste år. Da vi mødtes i år havde han ikke drukket en halv flaske whisky og han fortsatte heller ikke med at drikke resten og ligge sig til at sove inden noget musik gik i gang, i år. Tvært i mod lykkedes det os at tosse rundt hele aftenen. Ronnies begejstring for Mournful Congregation kunne ikke matche min, men vi fandt et par kompromisser og drak en masse øl.
Dette burde have være et billede af ham manden i kørestolen, der havde en maskine til at trække sig hen over græsplænen.
Efter noget, eller rettere en hel del, forvirring fandt vi den formørkede indendørs scene hvor Dark Buddha Rising skulle spille. Vi følte ikke de isnende finske vinde som programmet lovede og måtte videre men stadig Soumi Finland Perkele, man bliver tørstig af sådan noget.
Hvor er Beherit når man har brug for dem?
Spids Nøgenhat var utroligt godt at stå og drikke bajer og snakke til. Jeg sørgede for at snakke ekstra højt i håb om at der stod en musikjournalist i nærheden som ville tysse på mig.
Ham her var god til at finde ind til den syrede stemning.
Søndag
Der er ingen bedre måde at starte en søndag på end en Carcass koncert. Glæden voksede da vi hang ud med et pensionistpar da ville tjekke postyret ud. Så vidt jeg kunne se blev de igennem hele koncerten. Carcass var da også flinke at spille en smule af de store klassikere. Den Surgical Steel er god og det hele, men det er ikke for sjov at Dave Witte kalder Necrotism for ’den mest skuffende udgivelse nogensinde’. Og ja de spillede Ruptured in Purulence, men kun starten, da det skulle til at blive rigtigt sjovt byggede de en medley med noget nyt i stedet.
Alle elsker Carcass
Hende her var helt vid med Black Dahlia Murder
Søndagen kulminerede for mit vedkommende med hende MØ. Der var nogen der havde lavet et flot banner, hvor der bare stod ’Far’. Jeg har været vild med hende siden jeg læste Gaffa interviewet, hvor hun forklarer, at druk og smøger ikke er dårlige vaner fordi ’alle gør det’. Koncerten var også god bortset fra at hun ignorerede reglerne mod crowdsurfing hele tiden. Jeg viftede som en gal med mit program for at gøre opmærksom på normbruddet, men lige lidt hjalp det.
I det hele taget rimeligt mange formaninger der findes i det program. Som afgående rusmiddelforsker er det ikke uden en vis forundring at jeg noterer mig at man kører en kampagne mod hash ud fra logikken om at man ikke kan huske koncerten hvis man er baske. Helt sikkert. Heldigvis er der til gengæld blevet arbejdet meget på at gøre ølforsyningen på campingområdet meget nemmere med salg af hele rammer bajere til spotpris.
Vær sikker på at du kan huske koncerten, køb en tshirt.