Tilstandsrapporten - XVIII - RUC, Aarhus & Farum

XVIII-intro

RUC bowlen i Roskilde er blevet færdig, Aarhus er gået DIY og Farum laver downhill speedbumps.

 

Roskilde - RUC

roskilde-ruc-1

Bowlen er færdig og den er god. Det runde hip er lidt specielt men når man regner den ud så virker det. Jern copingen var placeret super, den stak ikke for meget ud og egentlig var det fedt at der ikke var valgt beton poolcoping. Godt arbejde udført af Wonder Concrete & ENR

roskilde-ruc-2

Der er lys på bowlen og en kiosk 50 meter derfra så en aftenssession er absolut at anbefale.

roskilde-ruc-3

 

Aarhus - DIY - Pier 4

aarhus-pier4-3

FSR beton og nogle lokale var i foråret flittige i Århus med denne lille DIY park på havnen. Jeg kender ikke helt detaljerne men det er flækket meget fedt sammen. En vulkan, en fed quarter til moldbo barriere. En beton pølse og så prikken over i'et. En bank to slappy ledge. En hver gammel skaters drømmesetup.

aarhus-pier4-1

aarhus-pier4-4

aarhus-pier4-2

 

Farum Midtpunkt

farum1

Farum har gang i en multilegeplads i midten af Farum Midtpunkt AKA. rustenborg. En multilegeplads med lidt af det hele til alle plejer at være en dårlig ide, men lad os nu se. det er ikke færdigt endnu. Umiddelbart virker det som en tosset løsning at lave en stejl bakke med speedbumps da høj fart og legende børn kan være en farlig kombo. Men hvis man er lokal knallert bølle og vil spille løbehjuls bowling så er det en genial ide. Glæder mig allerede til at se hvor mange "kegler" de kan vælte med en brændende knallert.

Hvis man er mere nostalgisk anlagt kan man vælge at køre ned i den ene ende af Farum Midtpunkt hvor Regnbuen har et skateareal med folkevert og 90'er streetareal. Eller man kan køre mod farum bytorv hvor det klassiske hip spot ligger lige inden man forlader Farum Midtpunkt.

farum2