Veterantræf

Påskelørdag lagde Domen i Haderslev beton til et enestående event. Morten havde feje arealet for løbehjul, tændt op i grillen og annonceret et easter meet and greet for old boys.

 

Arrangementet samlede omkring +30 30+ skatere fra hele landet. Mange af de gamle helte var samlet og så man bort fra antallet af rynker og manglende hårpragt, så kunne scenen være taget ud af en Prygl i parken eller en anden større contest fra 90erne.

Det er unødvendigt, at sige at disse blodbrødre har levet en stor del af det liv, som Edelbo netop har beskrevet i sin bog.

Skateboard.dk – det Københavnske kapitel – havde skaffet en minibus og hyret en udenlandsk chauffør ved navn Ben Schmidt. Hovedstaden satte derfor et stærkt hold af aldrende unge.

For lige at nævne et par Københavnske deltagere, der udmærkede sig på dagen, så var Chris Larsson utrættelig. Han skatede hele dagen og filmede linjer, da vi andre hang over grillen.

Døds Kim repræsenterede på fornemmeste vis den københavnske vertscene og viste hvordan en frontside transfer skal laves i Haderslev.

Kim Stær er en sports- og gentleman. Han skater Feldballe med jævne mellemrum og er ikke ukendt i Haderslev, så når han ikke agerede ambulance, udviste han hjemmevant rutine og en fin trickpose med det bedste fra smilets by.

Vejles fineste eksportvare, AJ og Thomas Stefoni, var vendt hjem til det jyske og havde taget familien med. Det var dog begrænset med skatingen, da AJ havde en skade med og Thomas pådrog sig en på dagen.

Da solen skinnede foregik det meste uden for Domen. Der blev skatet godt til på hele arealet. Til tider gik der for alvor session i den på eurogabbet eller hippet på Domen.

Selvom det uden tvivl var de modne, der havde overtaget på arealet var der dog plads til at ungdommen kunne boltre sig. Team Everslicks prospects, Clor og Thaus, imponerede de øldrikkende veteraner med flips og moderne kunstner. Den aldrende elite var ligeledes godt underholdt af Holstebros Sneller-Lennart, der kørte farligt hurtigt og lavede vilde stunts. Lidt i retningen af en jysk Ginger light. Det må derfor konkluderes, at der også er håb for fremtidens Old boys.

Efterhånden som dagen gik på hæld blev der fyret op i grillen, baren åbnet og skatingen ebbede så småt ud efter en lang dag.

 

Walter

Da Team Everslick og Hal12 havde lukket baren og alle andre havde sat kursen hjemover troppede Hernings Walther Schmidt op. Han og en makker ville lige kigge forbi og sige hej. Desværre fejlede de maks på timiningen. Så dem ser vi forhåbentligt næste år.

 

Haderslevs Basic Records har klippet en lille stemningsvideo sammen og taget det fine billede. Det er tydeligt at se, at de var imponerede over Troels Jørgensens trickpose.

Der er mere footy på vej.