Tilstandsrapporten - XX - Flere skateparks
- Detaljer
- Oprettet: søndag, 3. maj 2015 19:52
- Skrevet af tj
Nyt fra Aarhus og Kalundborg samt en masse andre spændende skatepark projekter.
Kalundborg - Munkesøen
FSR drengene har lavet denne perle af en skatepark. Fra nedrivning af det gamle areal til design og total entreprise på det nye.
Flowet i parken er meget godt og fordelingen mellem "street" og tranny obstacles fungerer rigtigt godt.
Byggemand Balder med en backside ollie.
Spinen i midten af arealet er rigtig sjov, hvilket mange spines som regel ikke er, hvis de er placeret i midten af et areal. Derudover så indeholder det store box/plateau en rail, ledges, eurograp, hips mm og det fungerer godt alt sammen.
Hvis du skal på landevejene til sommer kan jeg varmt anbefale at køre forbi Kalundborg.
Der er officiel åbning 4 maj - 2015
Hullet
Hullet er ved at vokse fra sit navn, fedt at se unge og gamle give den gas med betonen.
Sibbarb
Kørefladen på hele arealet er blevet pudset af selveste Ole Rauff
Den store quarter har fået en upgrade på både højre og venstre side. Der er blevet tilføjet et bowl med ret stram transition så lad vær med at claime for meget før du kommer derover.
Jägers
Arealet i Jägers nærmer sig de 100%. Hallen ved jeg ikke helt hvad kommer til at indeholde men et forsigtigt gæt må gå på ledges og manual pads. Dog har jeg hørt fra pålidelige kilder at der kommer en jysk minirampe indendøre også.
Hallen er 57 meter lang!
Den officielle åbning er vist 19 juni, men du kan sagtens skate 2/3 dele af streetarealet indtil da.
Planen var at filme en dope linie med Ben men da jeg ikke havde mit GoPro udstyr i orden og kameraet smart monteret på en X-grip holder så blev det sku noget rystet. Jeg kunne selvfølgelig også bare ha købt noget GoPro udstyr fx. GoPole selfie stang hos Actiontemple og så kunne Ben jo have filmet sin 40 års part helt selv.
Skørping
Ingen tilstandsrapport uden Jylland. Skørping er i gang med at få sin beton park nr. 2. Læs mere om projektet her
Aarhus N
Vorrevang i Aarhus N har også fået lidt FSR beton, de er flittige de drenge.
Ghettoparken 2400 NV.
Ledgesne har fået en forhøjet upgrade og der er kommet disse pump bumps. NV holder aldrig op med at overraske.
Der er gang i meget mere både i Roskilde, København, Juelsminde og flere andre steder i jylland men jeg kan desværre ikke dække det hele, så i må nøjes med dette for denne gang.
God session, vi ses derude!