Spotcheck StreetMekka Viborg

Det nordjyske Oldboys-crew har været et smut forbi GAMEs nyåbnede faciliteter i Viborg. Skørpings Jesper Andreasen smed et spotcheck op på Jysk Skateboardforbunds FB-gruppe. Nu kan du også læse den her.

Med bange anelser i bagagen, fyldte vi i går en bil og drog sydpå mod Viborgs nye sportscentrum. 
Meget er tidligere blevet sagt, tænkt og ment om GAME’s indtog på skatescenen, og med disse fordomme i frisk erindring, trådte vi ind af døren til hvad vi forventede var en blanding af en legeplads og en sportshal. I døren blev vi mødt af en pupertær knægt som ønskede at indmelde os i GAME StreetMekka’s medlemsdatabase for den nette sum af 50kr.. herefter ville fremtidige sessions kun koste 20kr.. Vi fik ham forklaret at vi var medlemmer af Roundwall, og ikke havde nogen interesse i at tage en plads i medlems-kartoteket, så vi betalte i stedet 40 kroner for gårsdagens session.. Efter finanserne havde skiftet hænder, blev vi sluset ind igennem en svingdør i hærdet stål, som umiddelbart lignede noget der kunne afhjælpe den aktuelle krise på de amerikanske highschools.. Hvis man ønsker at medbringe et board med en wheelbase over 14.75”, er det nærmest en umulighed at slippe indenfor, særligt hvis man samtidigt er blevet så gammel at man også har en duffelbag fuld af pads over skulderen.

 

Inde i bygningen mødes man af et syn som umiddelbart ikke leder tankerne hen på et skatespot.. Friske fyre med moderigtigt hår i neonfarvede stoptrøjer, der ihærdigt forsøgte at dunke basketbolde i kurve, dansende teenage-tøser, små fodbolddrenge på panna-baner, voksne klatremus med kalk på hænderne og en større gruppe fruitbooters end jeg har set samlet nogen steder siden 1995.. 
Inden længe opdagede vi dog en større gruppe af de obligatoriske løbehjulsunger, der vidnede om at vi skam rigtigt nok befandt os i en moderne skatepark anno 2018.. Vi fandt vej igennem hallerne, og kom frem til det vi var kommet for: skateterrænet !!

Indenfor i den opvarmede bygning, er der fundet plads til en minirampe i ca. 10-12 meters bredde. Minirampen er i begge ender, lukket inde af vægge bygget i x-finer, og i begge vægge er der lavet et indgangshul på størrelse med en regulær dør.. En fucking dødsfælde når huset er fuld af bittesmå unger, der i gamle dage i stedet havde opholdt sig på fritidshjemmets legeplads.. Flere gange i løbet af vores session på rampen, blev vi overrasket af 7-årige knægte som kom løbende ind af hullet uden nogen ide eller fornemmelse af behovet for ubetinget vigepligt.. inden de fik bremset deres Hummelsko, stod de 5 meter inde i rampen, hvilket er pænt farligt når en 105 kilo tung slagter kommer blæsende ud af en fifty-grind..

Tilbage til rampen - rampen har en grundhøjde på ca. 140 cm, og er bygget med en fin transition (mit bud er ca. 190 cm radius). Rampen har på den lave del 3 små “hips”... eller “hak” er nok en bedre betegnelse. Små irriterende elementer som ikke gør noget godt for ens udnyttelse af rampen..Til Beavers forsvar, skal det indskydes at disse steder på rampen er støbt i beton, hvilket gør at det fremgår ganske tydeligt hvor de små hak befinder sig. Det er en formildende omstændighed.
I midten af rampen er der på den ene side lavet en kongwall, som desværre er så lille at den ikke rigtigt fungerer som andet end en dårlig bank, der tager fart ud af dine linier.. 
I minirampens anden ende, er der bygget i højden. På den ene side er væggen ca. 220 cm høj, og på den anden, tæt på 3 meter med ca. 10 cm lodret.. den del af rampen er sgu meget sjov, men samtidigt fucking nøjeren, da man skater klods op ad den før omtalte døråbning ind til Panna-banerne og de “blinde” børn.. 

 

Alt skateterræn er selvsagt et spørgsmål om preferencer, men set med mine øjne (og 58mm store hjul) er rampens allerstørste minus en ALT for lavtliggende coping. Røret har en fin størrelse, og reveal’et er ganske fint udadtil i rampen, men opad på platformen, er der noget der tangerer noping.. Det er fucking synd, og det fucker med det eneste seje trick jeg har tilbage i posen - smithgrinds !! De kan ikke låse fast 

Uden for hallens varme omgivelser finder man det man kommer efter...Bowlen.

Beaver Concrete’s svendestykke i det jyske. En æstetisk perle udført i en sirlig blanding af beton og baltisk birkefiner.. Lad os starte med at slå fast - Det ser pissefedt ud !! Og det fungerer faktisk også fint.. Jeg var på forhånd lidt skeptisk ifht. samlingerne og de forskellige køreflader, men de viste sig overflødige.. Det fungerer super fint.
Bowldesignet er funky, og umiddelbart lidt svært at læse. Når pads’ene er på, og man stiller sig til kanten for at droppe ind første gang, er der ikke en åbentlys linie at fange. Bowlen vil rigtigt meget fra starten, og det er nemt at blive skudt forkert ud af hjørnerne, og ende HELT andre steder end hvor man havde planlagt. Bowlen har en lav ende på ca. halvanden meter, der ender i en cradlle-pocket med oververt, der er rigtig fed.. Den er nem at ramme med fuld slæde, og man kan virkeligt hive god fart med derfra. Et lille vandfald, to hips og en høj straightwall med 90mm grooved stålcoping, passeres på vej ned i den dybe ende. Den dybe ende består af en ca. 220 cm høj straightwall i birkefiner, samt to pockets med en lille underlig spids hip imellem.. Den første times tid forbander man den lille spidse hip, som konstant er i vejen og fucker med dine liner, men eftersom din session skrider frem, giver det langsomt mere og mere mening.. 
Poolcopingen er fucking fantastisk.. Ved ikke om Beaver selv har støbt blokkene, eller om de kun har acid-stained dem. De ligger perfekt, ser sprøde ud med et rustent ravfarvet look, og så grinder de som en drøm.. poolcopingen er virkeligt fed.... men træerne vokser desværre ikke ind i himlen.. også i bowlen (lav ende) er stål-copingen lagt lavt.. alt for lavt !! 
Det er nemt at kritisere, og det er nemt at falde i sur gnaven gammel mand fælden, så lad os lige slå det fast igen - bowlen er fed.. Den er rigtig fed men den kræver nogle sessions, for den er svær.. svær at læse, og svær at skate som man gerne vil.

 

Vi drog fire mand afsted - Den tykke slagter, sortsmeden, Nathan Curry og mig selv.. En gennemsnitsalder på 43, gør at dette spotcheck ikke forholder sig til streetarealet, som udover nogle lave banks i træ, også stadig står som ufærdigt beton.. elementerne på det udendørs areal er støbt, men da GAME har brugt samtlige 26 millioner, skal der vist først findes finanser til den asfalt !!! 
der skal forbinde arealerne med hinanden.. 

 

Vores besøg i StreetMekkaet varede 4 timer, og vi havde igennem hele vores session, fornøjelsen af lokalt selskab. Jesper Lau og Peter Leth er de to sidste overlevende soldater fra minihusets tid. Resten af det ellers så ægte og sammentømrede slæng, der i årevis har holdt fanen højt i domkirke-byen, er udvandret og har bosat sig på godsbanen i smilets by..

Peter Leth har været med siden Sminge-dagene, og Jesper Lau holder den ægte hjemme på gården med DIY beton overalt på matriklen.. Disse to herrer er Viborgs sidste bastion i kampen mod GAME’s overherredømme og idrætsfokuserede image.. 
Peter og Jesper ER Viborgs skatescene og de er i høj grad en nødvendighed, hvis ikke bowlhjørnerne skal stå fulde af sand, mentaliteten forrådnes og stedet drukne i Hummelsko og tailwhips.

 

Gud bevare dansk skateboarding !!