Halmstad minimega

Detaljer: Oprettet: tirsdag, 22. februar 2011 20:45; Skrevet af Kim M

17_halmstad

På skrivebordet vil de fleste nok mene at turde tage en minimega. Overraskende nok bliver man anderledes blød i knæene når man står der.

Vi savnede Lettens gåpåmod. Ingen turde tage gappet så vi nøjedes med at hygge os på landingen og quarterpipen. Da vi skrider spotter Troels at Påske har glemt sin pung. Jeg tager pungen med i civic'en men siger ikke noget til hverken Påske eller Butch, snu som jeg er. De næste halvtreds kilometer spekulerer jeg over hvornår det ville være mest knusende at aflevere min last. Som lykken vil have det trækker Butch af motorvejen fordi der skal tankes. Det er Påskes tur til at betale, hvilken lykke. Påske konstaterer at han ikke har sin pung og at den formentligt ligger ved minimegaen 50 kilometer tilbage. Vi ligger og kører cirkler i en runddel mens Butch forklarer Påske at han altså godt kender det gamle Herfølge-trick med at undgå at betale og at det ikke vil virke på ham. Jeg stemmer i, men lader så vidt muligt Butch føre an i mobningen. Efter to gangen rundt i rundkørslen er Påskes fortvivlelse så tyk at man kan se den. Han er løbet tør for ting at sige, har kigget sine lommer igennem tre gange. Han er skuffet over sig selv, på vej hjem, træt og tæt på målet. Butch er træt, han vil bare hjem, det sidste han gider er at køre en times omvej for at hente Påskes pung. Han er totalt i vildrede og spørger sig selv og os andre hvad fanden vil skal gøre. Jeg kan ikke længere skjule min begejstring og kaster Påskes pung om til ham på bagsædet. Der går et par sekunder inden Påske registrerer at det faktisk er hans pung. Jeg er svært tilfreds med mig selv og min lille spøg på Påskes bekostning. Da Bucth fatter at han ikke skal vende om og Påske indser at hans brøler blev reddet på målstregen bliver stemningen euforisk. De sidste hundrede kilometer går som en leg.

Vi ses i 2011 Sverige.

halmstad_udsigt_troels