Verdensrekord i stående nosewheelie
- Detaljer
- Oprettet: søndag, 19. december 2010 19:48
- Skrevet af tj
Hlynur Gunnarsson slog lørdag d. 18 dec. 2010 Rob Dyrdek´s 3 år gamle rekord, dette gjort i overbevisende stil.
Uden for skateboard butikken Brim i et shopping center i Reykjavik fandt rekordforsøget sted. Det kan måske lyde lidt underligt at foretage sig noget så anderledes på skateboard som at øve sig i stående nosewheelie, men hvis man nu arbejder i en skateboard butik og der er lidt tid til overs, hvad skal man ellers lave?
Rob Dyrdek slog i 2007 verdensrekord med tiden 49,09 sek. og kom efter sigende i Guiness Rekordbog for den præstation. Hlynur der i en årrække har boet i Odense mente åbenbart at han sagtens kunne slå den tid og som sagt så gjort. Med en tid på 3 minutter og 5 sekunder må man sige at Dyrdek fik røv. Rygterne vil vide at rekordforsøget var officielt efter Guiness Rekordbog's strenge regler, så mon ikke Hlynur får en plads i historiebøgerne.
Hvis du er interesseret i at se hvordan en stående nosewheelie udføres så tjek lige Hlynurs opvarmnings løb.
Og hvis du nu tror at Hlynur ikke kan skate, så lur lige dette klip, han kan faktisk godt skate og har skatet i mange år. Dog syns jeg godt at han kunne prøve kræfter med en kørende nosewheelie i stedet, det havde altså givet lidt mere kredit her på siden.