Norrköping utomhus

Skal vi sige at vi har moret os nok over hvor lang tid jeg gad at hænge ud i det hul. Der skete faktisk også alt muligt andet nemlig.

Det der skete var at vi få til ingen billeder fik taget fordi vi havde travlt med at skate inden regnen kom. 

Vel nok det højest registrerede kickturn ved Hullet nogensinde.

Meget ukarakteristisk for en svensk betonpark er Norrköpings park ikke placeret ved en skole. For at kompensere for fejlagtige planlægning sørger bystyret for at arrangere en sommerskole lige ved parken. Det første syn der mødte os da vi fandt parken i industrikvarteret var således halvtreds børn i farverige veste der carvede alt hvad de havde lært. Eller rettere endnu ikke lært. Gult hold carver nu. De næste femten minutter er det rødt hold der carver. Svenske børn slår mig som enormt discplinerede. Ud over at være et noget bizart skue for en afdanket type var det også meget ubejligt. En endog meget mørk front var på vej ind og det var tydeligt at der måtte handles hvis der skulle skates. Vi håndterede problemet som kun en håndfuld baglamme skatere kan. Vi prøvede at ignorere skateskolen. Gule veste i bowlen? Ikke noget problem, jeg inkorporerer dem blot i linjen og carver lidt udenom. Så længe de holder deres bane burde der ikke ske noget. Desværre var skateskole instruktørerne ikke baglamme danskere og syntes ikke at vores improvisere tutorfunktion gavnede undervisningen. Måske var det min Unholy Grave tshirt? De var bange for at børnene skulle blive overstimulerede? Vi indgik et kompromis hvor vi måtte vente med at skate til børnene var færdige og hermed nederlaget behændigt udråbt som kompromis for vi nåede faktisk at skate så meget som vi orkede. For at nu at trampe rundt i en død hest så havde jeg tilmed god tid til at stå og nyde udsigten fra sådan et hul inden regnen kom. Havde jeg vidst jeg blev filmet havde jeg klart gjort det. Så vidt jeg er underrettet er der endnu ingen der har turdet droppe hullet så det er bare med at komme afsted. 


Det tør jeg godt. Ollie med røven i vandskorpen. Hele vejen rundt om bowlen var der et run med hips og pumpebump og transitioner. Med tilstrækkelig energi kan man komme rundt uden at sætte foden ned en eneste gang. Det var fanme sjovt.


Troels skider over et simpelt kickturn ved foden af Hullet. Så sygt stram var transitionen!

 


Tilføjet af: TJ

 

Det der egentlig skete var at Kim ikke ved hvor mange billeder der blev taget da han ikke ejer et kamera eller går op i den slags, det har han folk til, så derfor har jeg tilladt mig at tilføje lidt…

Norrköping concrete

Som det tydeligt fremgår af billederne har vi masser af materiale fra parken, bare ikke skateboard billeder, mere arkitektur eller fyld billeder eller hvad man kalder det.

Dog var der lige et enkelt action shot hvor man kan se hvordan systemet fungerede med de gule og blå veste. De blå holder pause når de gule kører og omvendt.

Dette var ikke den sidste park så denne artikel er ej heller den sidste. Hold dig klar, flere artikler følger og og ja en af dem indeholder GPS koordinaterne til alle parks'ne.