Bongspottet ombygges

Image
Havneparken som bongspottet ved Islandsbrygge hedder på kommunal sprog er igang med at blive renoveret.
Image
Det store Quarterpipe rumskib er nu revet ned og byggeriet af en mindre er i fuld gang. Transitionen i den nye quarterpipe ser rigtig god ud og dimensionerne passer også langt bedre til arealets størrelse.
Image
Der bliver lagt helt ny asfalt belægning på hele arealet og trappen med kinket bliver lavet om til en bank(uden kink foran).
Image
Ledgen der går ned i hullet får en Metal skinne oven på så den igen vil få en udfordrende højde og ellers siger rygterne også at der bliver opstillet en bænk man kan grinde på i nærheden af lygtepælen.
Image
Image
I følge Nordal Arkitekter der er konsulent på opgaven skulle det hele blive færdig inden jul, så mon ikke der er basis for en lille session med bongrotten.
Image
Hvad man kan læse på det opsatte skilt ved "byggepladsen" er at legepladsen i den sydlige del af havneparken kan benyttes indtil renoveringen er færdig, dog havde jeg lidt svært ved at finde asfalt eller skate muligheder på den anviste legeplads.
Image
Som en lille bonus til denne post er her et billede fra september 1996 hvor bongspottet var helt nyt, quarterpipen som man kan se i baggrunden er jo ikke engang færdig og kanterne er jo helt rene og nye.
Image
Switch tailslide af undertegnede.
// troelsjørgensen