Halloween resultater
- Detaljer
- Oprettet: mandag, 3. november 2008 19:31
- Skrevet af Kim M
Sådan en succes skal malkes for et maksimalt antal artikler. Her følger de resterende resultater.
Tekst: Kim "Ligesom Nugga, bare stivere" MøllerSkateboard.dk's fjerde konkurrence var en kanon succes! Tillykke hurra totalt på sin plads. Endnu engang var samarbejdspartnerne sceneveteranerne fra Sidewalk og Rend og Hop. Efter skandalen med de udeblivne bajere til forsommerens Ring o' Fire opvarmning til CphPro var rollefordelingen byttet rundt. Madsen købte bajere og Kring pakkede pakker. Det virkede perfekt så hjælp til med at holde finanskrisen fra døren hos de rette og køb dit rampegear på Istedgade.
Dynesen, Morten og Søren er alle supergamle så de udvalgte de følgende vindere udfra en meget lang række meget strenge kriterier som hverken står til diskussion eller offentliggørelse:
Kenn Kruse har ikke misset en bowlfinale i en menneskealder og vandt kategorien Bedste all-round uden problemer.
Danni Olsen så sit snit til at lave tricks på dommernes siddehvilebænk. Smithstall (på bænken) 180 ud til frontside feeble (på coping) i den midterste bowl.
Mattias fik en præmie for et slam han tog, men det er ligemeget. Præmierne var lige store og Mattias lavede rigeligt fede ting til at fortjene en præmie, slammet var en undskyldning.
Balder Lehman fik en særlig "The Sonny Dam Foundation lifetime achievement/Don't call it a comeback"-præmie for at give den gas.
Have fik en præmie for sin udklædning. Dommerne lagde især vægt på at han havde transporteret sig til X-hall iført sin forklædning.
Tusind tak til alle der dukkede op og skatede og/eller drak øl og heppede og/eller hjalp til med afviklingen på den ene eller anden måde. En ekstra tak til X-hall for tålmodigheden.