Huddinge bowl
- Detaljer
- Oprettet: fredag, 17. september 2010 20:55
- Skrevet af Kim M
En socialt belastet Stockholm-forstad der er blevet begavet med en cementbowl. På det her tidspunkt har vi været stive dagen forinden og skatet uafbrudt i to dage. Trætheden begynder at melde sig for de fleste, læs, alle andre end Pikkel.
Donkey Bowl i Huddinge
Beskrivelse:
Hidsig lille trekløverbowl med metalcoping. For hidsig i den lave ende. God i den dybe.
Vurdering:
Konstruktion: 5,5
Radikalitet: 7
Underholdningsværdi: 5,5
Samlet score: 18
Kommentarer:
"Der er kaniner og høns tæt på bowlen og en bemandet legeplads med gode toilet faciliteter."
Placering:
Rådsvägen 17
141 48 Huddinge, Sweden
Fotografbattle! Hvem fanger Robocops grind bedst? Jacob ligger ud. Props for at få grafikken med.
Påskes Robogrind. Mere dyster, mindre Cardiel-grafik.
Tomas melder sig ind i kampen. Jacob foto.
Anekdotisk vidensbyrd:
Jeg provianterer i den lokal kiosk og køber nogle ”Bitre-mandler” uden at vide hvad det er. Jeg er vild med bitre og jeg er vild med mandler, hvad kan gå galt? En hel del viser det sig. Efter at have set en lang tunnel med lys for enden da jeg spiste en mundfuld må jeg konstatere at det ikke er menneskeføde i gængs forstand. Eventuelt er det et produkt man nænsomt river med et jern og tilføjer en dej eller noget, men man spiser ikke bare en, og slet ikke en håndfuld. Eftersom jeg var kommet til at købe to poser står udfordringen lige for. De andre skal lide. Alle der får en smagsprøve går amok og spytter mandlerne ud hurtigst muligt. De er komplet uspiselige og man har nedtur flere minutter efter. Mit bedste offer er Matzon. Han ligger og dovner den på ryggen og siger at jeg bare kan hælde mine nødder i munden på ham. Det skal han ikke sige to gange, ti-dobbelt dosis bitterhed til ham. Hurra for et utilfredst fjæs.
Pikkel og Påske svarer igen.
Jacob spiller et overraskende kort med Påskes grind.
Endnu et es fra Jacob. Troels grind.
Påske kan ikke svare igen. Jacob prøver at fange Simon med railen nede.
Jacob og Pikkel lukker og slukker.