Rygter om hallens fremtid

Sladderspalten.dk præsentere stolt: ”Rygter om hallens fremtid”
Image

Image

Billeder og tekst - Simon Bressendorff

Vendekåben Bo Larsen er draget mod sit hjemlands vemodige hedelandskaber, nærmere betegnet Fredericia, for at kunne yde noget sikkert yngelpleje. Han skulle tilsyneladende have bowlen fra RCS med sig i medgift, og nu er den i hvert fald skruet fra hinanden. Spørgsmålet er så hvad der skal ske i hallen…

Jeg har ikke hørt nogen officiel forklaring på hvorfor bowlen er blevet revet ned midt i den absolutte højsæson. Men for kort tid siden tikkede første officielle meddelelse fra RCS ind på tagboardet på nærværende side: ”COPENHAGEN SKATE (19:12): Vi bygger bowl på platformen. Foreslag og tegninger bedes ligges i indgangen meget gerne asap.”

 Det afliver nogle enkelte af nedenstående rygter, som jeg dog bringer alligevel, da RCS og dens brugerstyrelse stadig overlader meget til fantasien om hallens fremtid. Og af den grund har der floreret en del rygter. Hermed bringes et uddrag af hvad der er kommet undertegnet for øre.

 Image

  •  Et vedvarende rygte er at verten skal rives ned.

Med Bo Larsens exit fra det københavnske blev vertscenen samtidigt mærkbart decimeret, og det begynder at virke sandsynligt at antallet af brugere ikke står mål med den plads den optager.

 Omvendt er det trods alt det cirkusnummer familien Danmark kommer og klapper af ved større konkurrencer. Så mon ikke RCS foreningsstifteren Krings livsværk får lov at stå?

  •  Fra kilder i brugerstyrelsen forlyder det at verten bliver revet ned og halvdelen af bowlarealet (der hvor den var før) + verten bliver lavet til en ny bowl. Og ellers kommer der streetareal for resten af pladsen.
  •  Der skal bygges en dyb cementbowl i vert-hullet, som en erstatning for verten i et forsøg på at følge med på den retro bowlbølge, der har skyllet i et par år som modpol til verts nedgang.
  • Der kommer et kæmpe bowl landskab der fylder hele området hvor verten, den gamle bowl og den lille bowl står.
  •   Der kommer en lille bowl i lokalet under loungen der nu er værksted.
  • Der bliver bare bygget en ny bowl. Den der var var bare for slidt.
  • Der er 400.000 kr. til at indlemme den tomme hal omme i baggården som multihal for både BMX, rollers og skateboard.
  • Der bliver lavet en street hal i ovennævnte hal.

Af rygter som muligvis har lidt løsere substans, men alligevel fortjener at blive nævnt er:

  •  Kring vil have bygget et big jump med landing ned i verthullet.
  • Simon Weyhe er ved at bygge dagligstue, der hvor bowlen stod. 
  •  Alle Thomas Hvass konstruktioner inde i fælledparken bliver flyttet i hallen når byggeriet af betonparken i fælledparken går i gang.
  •  Streetys har fået flertal i brugerstyrelsen og har nedlagt veto mod ting der buer.
Image