Nicky sejrsinterview
- Detaljer
- Oprettet: mandag, 16. juni 2008 16:53
- Skrevet af Mads Matzon
Som selv den mest tungnemme allerede nu ved, vandt
Nicky masters-delen af Malmø Bowlriders her i week-
enden. Sædvanen tro var vi med i forreste linje og fik
et sejrsinterview med Gurumesteren.
Af: Mads Matzon
Foto: Simon Bressendorff
Hvad så Nicky? Du er lige blevet nummer et i masters, hvordan føles det?
Det er en fuldstændig ubeskrivelig fornemmelse, fordi jeg havde det bare så sjovt på skateboardet, og så lige pludselig så klarede jeg nogle tricks, som jeg ikke havde klaret siden sidste år. For eksempel boardslide henover bankvæggen. Den er lidt ru der, så man skal virkelig have fart på.
Teknikken var fart?
Det var mere fart på og så bare lave den.
Du havde også nogle ekstra tricks i finalen i forhold til semifinalen.
Jeg havde lige nogle ekstra tricks. For eksempel havde mig og Rune fundet et trick oppe i den der stol med de to armlæn. Der er der sådan en lille transition, som vi havde spekuleret på, om man ikke kunne lave en handplant, hvor man kom handplant fra den ene transition to tail ned på blokken og så ned i den dybe transition på den anden side. Jeg klarede den første gang. Ud over det så havde jeg nogle gode linier, som vi havde trænet, og så var der jo også det der kickflip, som jeg klarede på boblen.
Du var den eneste, der lavede kickflip i masters.
Jamen, jeg havde det også lidt dårligt med at lave kickflip i masters. Jeg spurgte Rune, hvad han syntes om, at jeg ville lave kickflip.
Hvad sagde han til det?
Han sagde: ”Selvfølgelig mand, gå for den”. Problemet er bare, at det er en satsning ikke, fordi klarer man kickflippet eller klarer man det ikke? Men jeg klarede det i første forsøg. Det er det der skal til.
Er det for new school til, at man kan lave det i en masters?
Nej, jeg har faktisk tænkt på det. Kickflip, hvor man bruger tæerne, den blev opfundet allerede i ´77. For 31 år siden, ikke. Senere har Rodney Mullen allerede i ´82 lavet kickflippet, så nu syntes jeg, at det var på tide at tage kickflippet med i en masters-konkurrence, og sige at det også er en del af at være master.
Var du nervøs?
Jeg var lidt nervøs, fordi det trak ud. Da jeg skulle skate semifinale, så måtte vi vente 20 minutter på Chris Miller. Han var på hotellet, og han havde ikke hørt, at de havde fremrykket konkurrencen. Så han kom og han rippede og vandt det der kvalifikationsløb, så jeg troede at jeg skulle skate som nummer fire i introduktionsløbet i finalen. Ham der skater først har det bedst, fordi han har en pause hvor han kan ånde ud, og så når jammet kommer, så bare være først på og være iltet i hele blodet. Men jeg skatede som nummer fem, hvilket jeg syntes var lidt snyd, fordi jeg var blevet nummer to i mit heat, men det gik så rimelig godt alligevel. Jeg har det lidt dårligt med at vinde over Chris Miller og Christian Hosoi, fordi jeg altid har set op til deres stil og deres heftige airs.
Det var jo også fordi, du kendte linierne bedre her.
Ja, det er også fordi, jeg er på hjemmebane her. Jeg har jo drømt om, at vi fik noget ordentlig cement i Danmark de sidste 20-25 år. Det der med at man kommer og kan få fart på og bare pumpe alle mulige buler og så bare lave en vild air og et vildt trick. Det er jo det ultimative. De har det her i Malmø, og mig og Rune har været rigtig meget herovre og skate, fordi vi ville skate godt til denne her konkurrence, og det betalte sig alt sammen til sidst.
Hvad med Runes førsteplads?
Det var fuldstændig fantastisk. Jeg synes, at han bailede lidt nogle gange, men han lavede kæmpe-transferen. Han har ikke engang lavet den før. Det er for vildt.
Vil du slutte af med nogen gode råd til de unge mennesker?
Skate noget mere bowl og noget rampe, fordi der er masser af variation i transitionerne og lav nogle høje airs og skate med stil, som Rune gjorde, og som alle de andre masters gjorde.
Som du gjorde.
Som jeg gjorde.